For vuggestuer og børnehaver
Undervisningsforløb i institutioner
Et forløb i musik og bevægelse tilrettelægges sammen med personalet, så det passer lige præcis til jer og jeres børnegruppe. Forløbet finder sted hos jer, og vi synger, spiller, leger og bevæger os i et musikalsk univers med både nye og velkendte sange.
Vi bruger de ting, I har i forvejen:
- instrumenter (rasleæg, trommer, spande, guitar)
- redskaber (faldskærm, ærteposer mv.)
- konkreter (figurer og rekvisitter)
og hjælper gerne med at indkøbe nyt.
Dette forløb henvender sig til alle aldersgrupper, og tager udgangspunkt i en børnegruppe på ca. 15 børn. Det kan være en fordel at flere grupper i samme institution deltager i forløbet, så musikkulturen hos jer får et boost. Forløbene kan fx ligge efter hinanden samme dag.
Forløbet musik og bevægelse kan udvides med forløbet ’Kurus i børnemusik’, hvor personalet introduceres til selv at være på gulvet og få råd og sparring omkring at stå for musikken i institutionen.
Skal der mere gang i sangen og musikken?
Mangler I nogen til at løfte opgaven med kulturelle udtryksformer?
Har du brug for inspiration til personalet uden at det går fra børnenes tid?
Online musikforløb
I løbet vinteren 2020-2021 har det ikke være muligt at komme ud i daginstitutionerne grundet corona.
Som et tilbud til kommunens daginstitutioner og dagplejere har musikskolen lavet 3 online musiktimer, som ligger frit tilgængeligt på Favrskov Musikskoles YouTube-kanal. Det gode ved dette format er, at det kan vises igen og igen.
Hvordan med
Det praktiske
Tid: | 45 min. varighed |
Længde: | 12 undervisningsgange (kan varieres efter behov) |
Hvor: | I din institution |
Hvor mange børn: | Typisk er der ca. 12-15 børn i en gruppe |
Hvor mange voksne: | Typisk er der 2 personaler med til musik |
Hvilke instrumenter: | Rasleæg, gerne faldskærm og trommer |
Hvornår: | Forløbet udbydes hele året |