Find den undervisning, du er interesseret i
Her kan du skrive dig på venteliste til lige netop det fag, du ønsker - så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Fokusholdet
Fokusholdet er for dig der har lyst til at fordybe dig endnu mere i musikken og være sammen med andre om din musikalske udvikling i et rum med plads til leg.
På Fokusholdet får du:
- 40 minutters individuel undervisning pr. uge hos din instrumentlærer
- To timers fælles undervisning i Sløjfen hver tirsdag i 30 uger fra klokken 18.00-20.00. Ændring af undervisningstiden kan forekomme.
Inden du starter på Fokusholdet vil der være et uformelt prøvespil, hvor du dels skal spille/ synge lidt af det, du er glad for, og dels fortælle om dig selv og din interesse for musikken.
Når du har tilmeldt dig Fokusholdet, får du nærmere besked om tidspunkt for prøvespilet.
Tal med din lærer eller kontakt musikskolens administration, hvis du vil vide mere om Fokusholdet.
Prøvespil:
Før vi starter på Fokusholdet vil vi gerne lære eleverne lidt at kende, høre dem spille og fortælle om deres motivation for at gå på Fokusholdet og deres interesse i musikken. Prøvespillet foregår i Sløjfen, Hadsten og varer ca. 10 minutter. Du må gerne forberede et stykke musik eller en sang af 2-3 minutters varighed*.
Til prøvespillet skal du dels spille/ synge lidt for at vi kan få en indtryk af det instrumentfaglige niveau. Men lige så vigtigt, vil vi gerne høre om din interesse for musikken og til at dele den med andre. Det væsentlige er, at du er klar til at være i et musikalsk fællesskab, udvide din horisont, med en naturlig nysgerrighed for at lege, eksperimentere og udvikle dig. Det handler om at få et bredere syn på den musikalske verden, via glæden ved at være fælles om noget!
Det er en god idé at tale med din lærer, hvis du gerne vil gå på Fokusholdet. Læreren kan bl.a. hjælpe med forberedelser til prøvespil. Når du har tilmeldt dig Fokusholdet får du nærmere besked om tidspunkt for prøvespil.
*Der kan stilles akkompagnatør til rådighed på dagen, efter aftale.
Prøvespil til sæson 2025-2026 har endnu ikke en fastlagt dato, men vi sigter efter en eftermiddag i juni måned.

Priser sæson 2024/2025
Fokusholdet | 1.707 kr. |
Administrationsgebyr årligt | 100 kr. |
Alle priser er opgivet pr. rate. Der er 4 rater på et år.
Læs mere om betaling og regler.