Skip to main content Skip to footer

Vi underviser følgende steder

Althorn

Hvad er historien bag althorn? 
Althornet er et messingblæserinstrument, stemt i Eb. Det blev udviklet af Adolph Sax i 1800-tallet. Althornet ligner mest af alt en lille tuba. Det kan være svært at skelne fra baritonhornet, som næsten har samme størrelse, men et noget større mundstykket. Grundlæggende er blæseteknikken den samme på alle messinginstrumenterne. Althornet har 3 ventiler, og det fungerer på samme måde som f.eks. på en trompet og bariton/euphonium. Dvs. når man har lært at spille på et af instrumenterne, kan man forholdsvis hurtigt lære at mestre et af de andre messinginstrumenter. Den store forskel på instrumenterne er mundstykkets størrelse. Althornet adskiller sig især ved at være stemt i Eb. Althornet bruges hovedsageligt i brass bands og andre messingorkestre. 

Hvor gammel skal man være for at begynde til althorn: 
De fleste starter når de er 9-10 år gamle, men man kan også godt starte lidt før.

Hvordan er undervisningen til althorn?
Først og fremmest lærer man at få lyd ud af instrumentet, og derefter begynder man at lære flere og flere toner, så man kan spille forskellige små melodier. Undervisningen tilrettelægges, så den passer lige netop til dig og dit niveau. Du vil komme til at stifte bekendtskab med musikkens verden på mange måder – det kan f.eks. være gennem rytmetræning, sammenspil, musikforståelse eller ved at skabe din egen musik.

Et dejligt stykke musik med fokus på althornet (youtube video): 

Sammenspil:
I Favrskov Musikskole har vi et blæserorkester der holder til på Præstemarkskolen i Søften. Her kan man være med, allerede når man kan spille et par toner. Derudover oprettes der gerne sammenspilsgrupper efter behov og niveau.
Der undervises desuden også i de andre dybe messinginstrumenter heraf bariton, euphonium, tuba og trombone.